Der blev i dag den 4. december afholdt dimission på Peqqissaanermik Ilinniarfik for 3 nye sygeplejersker som har gennemført deres uddannelse på Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab på Ilimatusarfik.

7 af deres holdkammerater blev færdige i juni. Dette betyder at der på de tre seneste år er dimitteret i alt 34 nye sygeplejersker hvilket svare til omtrent 10 % af sygeplejerskestillingerne i Grønland.

Institutleder Suzanne Møller glæder sig over en høj gennemførelsesprocent og at der generelt er stor søgning til uddannelsen.


På billedet ses fra venstre:

Nina Josefsen, Aviaaja Rosing Petersen og Linn Ivalo Laue