Specialiseringsmodul  til  røntgenassistent

BESKRIVELSE

 

Indholdsfortegnelse

 

1. Indledning. 2

1.1. Baggrund. 2

1.2. De lovgivningsmæssige rammer 2

1.3. Ansvarsfordeling. 3

2. Kort om uddannelsen. 3

2.1. Varighed. 3

2.2. Adgangskrav. 3

2.3. Plan over teori- og praktikperioder4

2.4. Forhold under uddannelsen. 4

3. Formål med specialiseringsmodulet5

3.1. Røntgenassistentens virksomhedsfelt5

3.2. Profil5

4. Specialiseringsmodulets tilrettelæggelse. 6

4.1. Fokusområder i specialiseringsmodulet7

4.2. Fagområder og fag. 9

4.3. Fagbeskrivelser11

5. Specialiseringsmodulets forløb. 16

5.1. Tilrettelæggelse af undervisningen. 16

5.2. Rammer for afvikling af de kliniske forløb. 18

5.3. Rammer for de perioder, hvor kursisten arbejder på hjemsygehuset19

6. Obligatoriske prøver og standpunktsbedømmelse. 20

6.1. Prøver og standpunktsbedømmelse i 1. forløb. 20

6.2. Prøver og standpunktsbedømmelse i 2. forløb. 20

6.3. Bevis for gennemført uddannelse. 20

6.4. Sygeeksamen. 21

6.5. Omprøve. 21

6.6. Klageadgang. 21

7. Litteraturliste.


1. Indledning

1.1.      Baggrund

Hovedparten af de røntgenmedhjælpere, der blev uddannet i 80’erne og 90’erne, er foran pensionsalderen. Der kan derfor imødeses et stigende behov for personale med radiologisk baggrund, der kan varetage udførelsen af de hyppigst forekommende røntgen- og ultralydsundersøgelser.

Specialiseringsmodulet er rettet mod sundhedsassistenter, der ønsker at videreuddanne sig inden for den grundlæggende radiografs fagområder. Specialiseringsmodulet har fokus på udførelse af de hyppigst forekommende røntgen- og ultralydsundersøgelser.

Det er formålet med specialiseringsmodulet at opkvalificere allerede uddannede sundhedsassistenter til at kunne varetage opgaver inden for det radiografiske virksomhedsområde i den grønlandske sundhedstjeneste.

Beskrivelsen for specialiseringsmodulet er udarbejdet på baggrund af:

  • Cirkulære nr. 132 af 26. november 1982 ”vedrørende røntgenmedhjælpere i det grønlandske sundhedsvæsen”
  • Uddannelsesordning for Sundhedsassistentuddannelsen på Peqqissaanermik Illinniarfik
  • Det danske Sundhedsministerium, Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998 om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter.

1.2. De lovgivningsmæssige rammer

Sundhedsområdet blev hjemtaget til Grønlands Hjemmestyre i 1992. Hermed blev hovedparten af sundhedsområdet et grønlandsk anliggende, der alene reguleres af grønlandsk lovgivning. Ressortansvaret for røntgenlovningen henhører dog fortsat under den danske stat.

De danske love på røntgenområdet blev i foråret 1998 søgt anordnet til Grønland. Dette blev dog opgivet, da der ikke var foretaget de nødvendige analyser forud for en hjemtagning. En anordning af den danske røntgenlovgivning vil ud over de økonomiske aspekter kræve stillingtagen til en række problemstillinger herunder de særlige grønlandske forhold med små isolerede enheder med ”simpelt” røntgenudstyr.

Da røntgenområdet i Grønland fortsat henhører under den danske stat, reguleres området ved hjælp af danske love samt cirkulærer udarbejdet i Grønland, der tager højde for de særlige grønlandske forhold. De hidtidige gældende cirkulærer er;

  • Cirkulære nr. 117 af 3. september 1979 ”til distriktslæger og distriktstandlæger samt Dronning Ingrids Hospital vedrørende tilsyn med røntgenanlæg i Grønland” samt
  • Cirkulære nr. 132 af 26. november 1982 ”vedrørende røntgenmedhjælpere i det grønlandske sundhedsvæsen”.

1.3. Ansvarsfordeling

  • At ansvaret for røntgenområdet på kystsygehusene ligger hos Kystledelsen samt de stedlige chefdistriktslæger
  • At røntgenassistenterne under chefdistriktslægens ansvar udfører de røntgenundersøgelser, som de modtager undervisning i på specialiseringsmodulet.
  • At røntgenundersøgelse udføres under chefdistriktslægens ansvar og .. (personligt ansvar for det personale, som udfører undersøgelsen)
  • At ansvaret for røntgenudstyret ligger hos Kystledelsen.
  • At røntgenassistenten til enhver tid er underlagt de retningslinier, der udstedes fra Kystledelsen.
  • At ansvaret for introduktion og oplæring af faglært personale til røntgenområdet ligger hos røntgenassistenten.

2. Kort om uddannelsen

2.1. Varighed

Specialiseringsmodulet til røntgenassistent er opbygget i to moduler af hver 12 ugers varighed. Hvert modul indeholder en periode med teori af 6 ugers varighed, 4 ugers praktik på Dronning Ingrids Hospital samt 2 uger på kysten.

Den teoretiske undervisning gennemføres på Peqqissaanermik Ilinniarfik. Den kliniske undervisning foregår på røntgenafdelingen på Dronning Ingrids Hospital og på de af kystens sygehuse, hvor der er et passende antal røntgenoptagelser samt et klinisk praktikforløb som gennemføres under tilstedeværelse af en klinisk vejleder.

2.2. Adgangskrav

Adgangskravet til specialiseringsmodulet er en uddannelse som sundhedsassistent eller sundhedsmedhjælpere, der har gennemført merit til sundhedsassistent. Hvis der er ledige pladser på modulet vil sygeplejersker kunne tilbydes deltagelse.

Ansøgere med andre former for sundhedsuddannelser vil ligeledes kunne optages efter individuel bedømmelse. Bedømmelsen foretages af Peqqissaanermik Ilinniarfik, der har ansvaret for specialiseringsmodulet. Det er dog et krav, at ansøgeren er tosproget og har bestået folkeskolens afgangsprøve med minimum E ( 02 ) i matematik.

Den kursussøgende søger optagelse ved Peqqissaanermik Ilinniarfik.


2.3. Plan over teori- og praktikperioder

Nedenstående vises en oversigt over specialiseringsmodulet. Modulet er opdelt i to forløb, hvor det første modul bl.a. fokuserer på viden om fysik, røntgenfysik, strålebeskyttelse samt røntgenundersøgelser af thorax.

Det andet forløb fokuserer på skelettet samt den abdominale region.

1. forløb   

Teori

Klinik

2 uger

 

Fysik

og

røntgenfysik

2 uger

 

Stråle-beskyttelse og radiografisk billeddannelse

2 uger

 

Thorax

US-Teknik

Anatomi

Radiologi

Sygdomslære

 

Introduktion til undersøgelser af skelettet

2 uger

Arbejde på hjemsygehuset som sundhedsassistent samtidig med, at der udarbejdes enkelte opgaver, hvor der kan søges vejledning over nettet

Arbejde på hjemsygehuset

4 uger

Klinik – fokus på Thorax

introduktion til skelet

3 kursister på DIH

 

Arbejde på hjemsygehuset

2. forløb

Teori

Klinik

4 uger

Skelet

US-Teknik

Anatomi

Radiologi

Sygdomslære

2 uger

Den abdominale region

US- Teknik

Anatomi

Radiologi

Sygdomslære

Ultralyd

 

2 uger

Arbejde på hjemsygehuset som sundhedsassistent samtidig med, med klinisk vejleder

Arbejde på hjemsygehuset

4 uger

Klinik – fokus på skelet og den abdominale region

3 kursister på DIH

Arbejde på hjemsygehuset


2.4. Forhold under uddannelsen

Hvert modul indeholder 6 ugers teori og 6 ugers klinik. Der undervises ca. 30 timer om ugen. Der skal derudover påregnes tid til forberedelse og løsning af opgaver. Der er mødepligt under hele uddannelsen.

Peqqissaanermik Ilinniarfik har ansvaret for indkvartering af kursisterne både under teoriperioden samt i praktikperioden.

Kursisterne oppebærer almindelig grundløn under hele specialiseringsmodulet. Udgifter til rejser og ophold betales af Peqqissaanermik Ilinniarfik.

3. Formål med specialiseringsmodulet

Formålet med specialiseringsmodulet er at give kursisterne et tilstrækkeligt kendskab til anatomi, sygdomslære, røntgenfysik/røntgenteknik, undersøgelsesteknik, radiografisk billeddannelse, strålebeskyttelse og radiologi, således at kursisten efter gennemført specialiseringsmodul kan fungere selvstændigt som røntgenassistent under regionsledelsens ansvar og inden for nærmere definerede rammer.

Specialiseringsmodulet skal kvalificere kursisten til at udføre de hyppigst forekommende røntgenundersøgelser herunder varetagelse af strålebeskyttende foranstaltninger af patienter, pårørende og personale. Specialiseringsmodulet skal ligeledes kvalificere kursisterne til at kunne assistere en læge ved gennemførelsen af ultralydsundersøgelser.

Kursisten skal:

  • Tilegne sig teoretisk og klinisk viden inden for centrale områder i den grundlæggende radiografi, som forudsætning for tilrettelæggelse og selvstændig udførelse af røntgenundersøgelser af thorax og skelet samt oversigtsundersøgelser af fordøjelseskanal og urinveje uden kontrast.
  • Tilegne sig teoretisk og klinisk kendskab om anvendelsen af apparatur og procedurer ved almindeligt forekommende ultralydsundersøgelser som forudsætning for at kunne agere som lægens assistent i forbindelse med gennemførelsen heraf.
  • Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper omkring udførelsen af almindeligt forekommende røntgen- og ultralydsundersøgelser.
  • Tilegne sig faglige og personlige kompetencer, som forudsætning for selvstændig ledelse af det daglige undersøgelsesprogram, under distriktslægens ansvar.


3.1. Røntgenassistentens virksomhedsfelt

Røntgenassistenten uddannes til selvstændigt at kunne varetage de hyppigst forekommende røntgenundersøgelser og til at kunne assistere lægen ved gennemførelsen af de hyppigst forekommende ultralydsundersøgelser.

Ved hyppigst forekommende røntgenundersøgelser forstås røntgenundersøgelser af thorax og skelet samt oversigtsundersøgelser af fordøjelseskanal og urinveje. For alle undersøgelser gælder, at de kan udføres ved hjælp af et røntgenrør og et billedlagrende medie (film eller billedplade) og uden brug af intravasale kontrastmidler.

Ved hyppigst forekommende ultralydsundersøgelser forstås ultralydsundersøgelser af den abdominale region, som eksempelvis undersøgelser af lever/galdeveje og urinveje.

3.2. Profil

Røntgenassistentens profil kan beskrives med udgangspunkt i 4 hovedområder:

  • At udføre de hyppigst forekommende røntgenundersøgelser
  • At assistere ved de hyppigst forekommende ultralydsundersøgelser
  • At formidle gennemførelsen af de hyppigst forekommende røntgen- og ultralydsunder-søgelser og
  • At lede gennemførelsen af et undersøgelsesprogram på kystsygehuse/sundhedscentre på baggrund af lægehenvisning.

Med afsæt i disse er der opstillet følgende profil for den nyuddannede røntgenassistent:

At udføre betyder, at røntgenassistenten ved de hyppigst forekommende røntgenundersøgelser:

  • Kan betjene apparaturet korrekt
  • Kan lejre patienten korrekt
  • Kan gennemføre undersøgelsen selvstændigt under hensyntagen til de strålehygiejniske principper
  • Kan vurdere undersøgelsens kvalitet
  • Kan vurdere apparaturet og rapportere til chefdistriktslægen, såfremt apparaturet er fejlbehæftet.

At assistere betyder, at røntgenassistenten ved de hyppigst forekommende ultralydsundersøgelser:

  • Kan gøre apparatur parat til undersøgelsen
  • Kan gøre patienten klar til undersøgelsen
  • Kan gøre eventuelle remedier klar, der skal anvendes ved gennemførelsen af undersøgelsen i henhold til normale procedure
  • Under lægens anvisning udføre opgaver undervejs i undersøgelsesforløbet

At formidle betyder, at røntgenassistenten ved almindeligt forekommende røntgen- og ultralydsundersøgelser:

  • Kan informere og kommunikere med patienter, pårørende og samarbejdspartnere omkring forberedelse og udførelse af røntgen- eller ultralydsundersøgelser
  • Kan beskrive proceduren for udførelsen af den enkelte røntgen- og ultralydsundersøgelse til samarbejdspartnere.
  • Kan introducere og vejlede andet faglært sundhedspersonale til røntgenområdet.

At lede betyder, at røntgenassistenten ved almindeligt forekommende røntgen- og ultralydsundersøgelser:

  • Kan vurdere og prioritere undersøgelserne i relation til afvikling af et undersøgelsesprogram på baggrund af en faglig vurdering og lægens henvisning.

4. Specialiseringsmodulets tilrettelæggelse

Specialiseringsmodulet tilrettelægges over 2 forløb i et nøje samspil mellem teoretisk og klinisk undervisning. Hvert forløb er af 12 ugers varighed.

Specialiseringsmodulet tilrettelægges i forhold til røntgenassistentens virksomhedsfelt i en vekselvirkning og kombination mellem teoretisk og klinisk undervisning. Tilrettelæggelsen er styret af virksomhedsfeltets kerneområde, de hyppigst forekommende røntgen- og ultralydsundersøgelser, hvor viden om enkeltfag og koblingen mellem disse danner den helhed som udførelse, assistance, formidling og ledelse af disse betinger. Koblingen mellem teori og klinik skabes gennem tilrettelæggelse af specialiseringsmodulets 2 forløb centreret omkring 4 fokusområder.

1. forløb

Er opbygget omkring 2 fokusområder.

Første fokusområde er rent teoretisk og indeholder grundlæggende viden om fysik, røntgenfysik, strålebeskyttelse og principperne for radiografisk billeddannelse. Andet fokusområde indeholder såvel teori som klinik og er rettet mod røntgenundersøgelser af thorax. Den teoretiske del indeholder primært anatomi/røntgenanatomi, undersøgelsesteknik, sygdomslære og radiologi. Den kliniske del har fokus på kursistens muligheder for at opnå handlekompetence. Herudover introduceres kursisterne til de grundlæggende principper for røntgenundersøgelser af skelettet.

2. forløb

Er ligeledes opbygget omkring 2 fokusområder, hvor hvert fokusområde er opbygget af et teoretisk og et klinisk forløb.

Det første fokusområde er rettet mod røntgenundersøgelser af skelettet og den teoretiske del indeholder anatomi/røntgenanatomi, undersøgelsesteknik, sygdomslære og radiologi. Det andet fokusområde er rettet mod røntgenoversigter af fordøjelseskanal og urinveje samt procedurer i forbindelse med gennemførelsen af ultralydsundersøgelser af den abdominale region. Den teoretiske del indeholder anatomi/røntgenanatomi, undersøgelsesteknik i forhold til såvel røntgenundersøgelser som ultralydsundersøgelser, sygdomslære og radiologi.

Kvalifikationer og kompetencer udviklet ved bearbejdning af ét fokus indgår i kursistens faglighed og kobles videre i specialiseringsmodulets forløb sammen med den eksisterende viden fra sundhedsassistentuddannelsen.

De 4 fokusområder uddybes i det efterfølgende sammen med en beskrivelse af målene for de enkelte fokusområder.

4.1. Fokusområder i specialiseringsmodulet

Fokusområde 1: Grundlæggende viden i fysik/røntgenfysik, strålebeskyttelse og radiografisk billeddannelse.

Målene for fokusområde 1 er:

  • At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om den fysik, der danner forudsætning for en forståelse af røntgenfysikken
  • At kursisten tilegner sig viden om og forståelse af de fysiske aspekter omkring røntgenstrålers frembringelse og absorption
  • At kursisten tilegner sig forståelse for anvendelse af røntgenfysikken i forbindelse med betjening af røntgenapparatur
  • At kursisten tilegner sig viden om opbygning og funktion af det mest almindeligt forekommende røntgenapparatur
  • At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om og forståelse for røntgenstrålingens skadelige virkning samt de hermed forbundne risici
  • At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om principperne for strålebeskyttelse og de foranstaltninger, der skal tages i anvendelse ved beskyttelse af patienter, pårørende og personale
  • At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om principperne for radiografisk billeddannelse inden for digital billedfremstilling.

Fokusområde 2: Røntgenundersøgelser af thorax

Målene for fokusområde 2 er:

  • At kursisten tilegner sig grundlæggende anatomisk viden om thorax
  • At kursisten tilegner sig viden om de korrekte undersøgelsesteknikker ved røntgenundersøgelser af thorax samt kriterier for bedømmelse af undersøgelsens radiografiske kvalitet
  • At kursisten tilegner sig viden om de mest almindeligt forekommende sygdomme i thorax og de tilhørende radiologiske fund
  • At kursisten kan kombinere sin viden og anvende denne som grundlag for selvstændig fremstilling af optimale røntgenbilleder af thorax
  • At kursisten kan informere og vejlede patienter, pårørende og samarbejdspartnere omkring forberedelse og gennemførelse af røntgenundersøgelser af thorax.

Fokusområde 3: Røntgenundersøgelser af skelettet

Målene for fokusområde 3 er:

  • At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om skelettets anatomi
  • At kursisten tilegner sig viden om de korrekte undersøgelsesteknikker ved røntgenundersøgelser af skelettet samt kriterier for bedømmelse af undersøgelsens radiografiske kvalitet
  • At kursisten tilegner sig viden om de mest almindeligt forekommende sygdomme i skelettet og de tilhørende radiologiske fund
  • At kursisten kan kombinere sin viden og anvende denne som grundlag for selvstændig fremstilling af optimale røntgenbilleder af skelettet
  • At kursisten kan informere og vejlede patienter, pårørende og samarbejdspartnere omkring forberedelse og gennemførelse af røntgenundersøgelser af skelettet.

 

Fokusområde 4: Den abdominale region

Målene for fokusområde 4 er:

  • At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om fordøjelseskanalens og urinvejenes anatomi
  • At kursisten tilegner sig viden om de korrekte undersøgelsesteknikker ved røntgenoversigter af fordøjelseskanal og urinveje samt kriterier for bedømmelse af undersøgelsens radiografiske kvalitet
  • At kursisten tilegner sig viden om de mest almindeligt forekommende sygdomme i fordøjelseskanalen og urinvejene samt de tilhørende radiologiske fund
  • At kursisten kan kombinere sin viden og anvende denne som grundlag for selvstændig fremstilling af optimale røntgenoversigter af fordøjelseskanal og urinveje
  • At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om ultralydsapparaturet og anvendelse heraf
  • At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om de normale procedurer for gennemførelse af ultralydsundersøgelser af den abdominale region
  • At kursisten kan kombinere sin viden og anvende den som grundlag for klargøring af patienter og apparatur til ultralydsundersøgelser af den abdominale region
  • At kursisten kan informere og vejlede patienter, pårørende og samarbejdspartnere omkring forberedelse og gennemførelse af røntgenoversigter af fordøjelseskanal og urinveje samt ultralydsundersøgelser af den abdominale region.

4.2. Fagområder og fag

Undervisningen tilrettelægges således, at kursisten først tilegner sig den grundlæggende viden om fysik/røntgenfysik, strålebeskyttelse og radiografisk billeddannelse. Derefter kobles den grundlæggende viden med de øvrige fag, som således vil gøre det muligt for kursisten at tilegne sig forståelse for fagenes betydning i sammenhæng og rettet mod udførelsen af konkrete røntgen- og ultralydsundersøgelser.

Omfanget af de enkelte fag samt fagenes placering fremgår af nedenstående skema.

 
 
Tabel 1: Omfang af fag og fagenes placering i den teoretiske undervisning

 

1. forløb

2. forløb

i alt

 

KU

 

KU

 

KU

 

Sundhedsvidenskabelige fagområde

 

 

 

 

 

 

Radiografisk billeddannelse

40

 

10

 

50

 

Undersøgelsesteknik

15

 

35

 

50

 

Radiologi

10

 

35

 

45

 

Sygepleje og - Sygdomslære

20

 

50

 

70

 

Naturvidenskabelige fagområde

 

 

 

 

 

 

Anatomi/billedanatomi

15

 

50

 

65

 

Fysik/røntgenfysik

60

 

0

 

60

 

Strålebeskyttelse og strålebiologi

20

 

0

 

20

 

Teoretisk undervisning i alt

180

 

180

 

360

 

KU er konfrontationsundervisning.


4.3. Fagbeskrivelser

1. Sygepleje

Formål

At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om omsorg og pleje, kommunikation herunder information og vejledning, samt identifikation og registrering af patienten.

Indhold

Begreberne samtale, information, vejledning, rådgivning, undervisning

Omsorgsteorier

Identifikation og registrering af patienter

2. Radiografisk billeddannelse

Formål

At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om basal radiografisk billeddannelse, som forudsætning for at kunne udføre almindeligt forekommende røntgenundersøgelser.

Indhold

Eksponeringsfaktorer

Absorption

Spredt stråling

Primær/Sekundær blænder

Billeddannelsens geometri

Uskarphed

Røntgenpult og røntgenleje

 

Digitale billedpladesystemer

Introduktion til digital billedbehandling

RIS/PACS

 

 

Fremkaldeprocessen

Rengøring og vedligeholdelse

 

Basale fysiske principper for ultralydsteknikken

Bestanddele i ultralydstransducer

 


3. Fysik/Røntgenfysik

Formål

At kursisten tilegner sig grundlæggende kendskab til og forståelse for den del af fysikken, der har relevans for radiografien.

Indhold

Introduktion til grundlæggende matematik og mekanik

Ladningers bevægelse i elektrisk felt

Atomets opbygning,

Produktion af røntgenstråling,

Svækkelse af røntgenstråling

Absorptionsprocesser

Massesvækkelseskoefficienten

Røntgenspektret

Røntgenrøret

Rumlig fordeling af røntgenstråling

Belastning af røntgenrøret

 

4. Sygdomslære

Formål

At kursisten tilegner sig viden om visse sygdomme, som forudsætning for at kunne udføre korrekt undersøgelsesteknik samt sufficient omsorg og pleje ved alment forekommende røntgen- og ultralydsundersøgelser.

Indhold

Sygdomslære omkring:

Bevægeapparatet – frakturer og ledlidelser

Rygsøjlen – frakturer og ledlidelser

Kraniet - frakturer

Respirationsorganerne – lungebetændelse, tumorer, fremmedlegemer

Fordøjelseskanal – ileus, tumorer, fri luft

Urinvejene – sten og tumorer

Lever/galdeveje – sten, tumorer, cyster

Den gravide livmoder – gestationsalder, antal fostre, fosterlejring, moderkagens placering

 


5. Strålebeskyttelse

Formål

At kursisten tilegner sig viden om og forståelse af den basale genetik og humanbiologi samt de mulige strålingsinducerede skader.

At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om og forståelse af principperne for strålebeskyttelse i forbindelse med udførelsen af almindeligt forekommende røntgenundersøgelser.

Indhold

Grundlæggende genetik, mutationer og DNA repair mekanismer

Grundlæggende principper for strålebeskyttelse:

Røntgenstrålernes egenskaber

Direkte og spredt stråling

Dosisgrænser

Strålebeskyttelse af patienter

Strålebeskyttelse af personale

 

Risici ved anvendelse af ioniserende stråling til diagnostisk brug:

Stokastiske skader (eller senskader): Opstår lang tid efter bestrålingen, ofte efter adskillige år, og tager normalt form af cancer.

Deterministiske skader (eller akutte skader): Opstår kort tid efter bestrålingen (timer eller dage) som følge af, at et stort antal celler dør.

 

Strålebeskyttelse i forhold til specifikke typer af røntgenundersøgelser:

Abdominale oversigtsundersøgelser

Undersøgelser af børn

Knogleundersøgelser

Undersøgelser af fordøjelseskanal

Undersøgelse af thorax

 

6. Undersøgelsesteknik

Formål

At kursisten tilegner sig viden om undersøgelsesteknikker i relation til almindeligt forekommende røntgenundersøgelser.

Indhold

Undersøgelsesteknik ved bevægeapparatet:

Korrekt lejring og centrering

Korrekt afblænding

Valg af eksponeringsfaktorer, raster og fokus

Strålehygiejne

Frakturer

Frakturkontrol

Ledlidelser

Sengeoptagelser

Undersøgelser af børn

 

Undersøgelsesteknik ved optagelser af hvirvelsøjlen:

Korrekt lejring og centrering

Valg af eksponeringsautomatik, eksponeringsfaktorer og raster

Strålehygiejne

Sengeoptagelser

Kontroloptagelser

Korrekt afblænding

Forberedelse af patienten

Respiration / bevægelsesuskarphed.

 

Undersøgelsesteknik ved optagelser af kraniet og ansigtsskelettet:

Korrekt lejring og centrering

Korrekt afblænding

Valg af eksponeringsfaktorer, raster og fokus

Strålehygiejne

 

Undersøgelsesteknik ved thorax optagelser:

Korrekt lejring/positionering og centrering

Valg af eksponeringsautomatik, eksponeringsfaktorer og raster

Sengeoptagelser

Optagelser med mobilt røntgenapparat

Optagelser af børn

Optagelser af patienter med dræn

 

Undersøgelsesteknik ved oversigtsoptagelser af fordøjelseskanalen:

Korrekt lejring og centrering

Valg af eksponeringsautomatik, eksponeringsfaktorer og raster

Sengeoptagelser

Korrekt afblænding

Strålehygiejne

Forberedelse af patienten

 

Undersøgelsesteknik ved oversigtsoptagelser af abdomen og urinvejene:

Korrekt lejring og centrering

Valg af eksponeringsfaktorer og raster

Sengeoptagelser

Korrekt afblænding

Strålehygiejne

Forberedelse af patienten

 

7. Radiologi

Formål

At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om radiologi med henblik på vurdering af normalradiologiske og patologiske fund ved almindeligt forekommende røntgenundersøgelser.

Indhold

Krav til billedmaterialet, hvis det skal fungere som grundlag for diagnostik.

Normal radiologisk anatomi og normale anatomiske variationer ved undersøgelse af:

Bevægeapparatet

Kranium og ansigtsskelet

Rygsøjle

Thorax

Urinvejene

Mave-tarmkanalen

 

Patologiske tilstandes karakteristika ved undersøgelse af:

Bevægeapparatet

Kranium/ansigtsskelet

Rygsøjle

Thorax

Urinvejene

Mave-tarmkanalen

 

8. Anatomi

Formål

At kursisten tilegner sig grundlæggende viden om den menneskelige organismes normale opbygning, som grundlag for at kunne udføre almindeligt forekommende røntgenundersøgelser.

Indhold

Respirationssystemet og hjertet

Retninger og planer

Skelet – bevægeapparat, hvirvelsøjle, led og ledbevægelser

Kranie- og ansigtsskelet

Nyrer og urinveje

Fordøjelsessystemet

Lever og galdeveje

 

 

5. Specialiseringsmodulets forløb

1. forløb   

Teori

Klinik

2 uger

 

Fysik

og

røntgenfysik

2 uger

 

Stråle-beskyttelse og radiografisk billeddannelse

2 uger

 

Thorax

US-Teknik

Anatomi

Radiologi

Sygdomslære

 

Introduktion til undersøgelser af skelettet

2 uger

Arbejde på hjemsygehuset som sundhedsassistent samtidig med, at der udarbejdes enkelte opgaver, hvor der kan søges vejledning over nettet

Arbejde på hjemsygehuset

4 uger

Klinik – fokus på Thorax

introduktion til skelet

3 kursister på DIH

 

Arbejde på hjemsygehuset

2. forløb

Teori

Klinik

4 uger

Skelet

US-Teknik

Anatomi

Radiologi

Sygdomslære

2 uger

Den abdominale region

US- Teknik

Anatomi

Radiologi

Sygdomslære

Ultralyd

 

2 uger

Arbejde på hjemsygehuset som sundhedsassistent samtidig med, med klinisk vejleder

Arbejde på hjemsygehuset

4 uger

Klinik – fokus på skelet og den abdominale region

3 kursister på DIH

Arbejde på hjemsygehuset

5.1. Tilrettelæggelse af undervisningen

Den teoretiske undervisning tilrettelægges i forhold til de kvalifikationer og kompetencer, kursisten skal udvikle. Principielt kan læringsarbejdet betragtes ud fra følgende overordnede mål for læringen: Tilegnelse af faglig viden og bearbejdning af faglig viden med henblik på at kunne se sammenhæng mellem teoretisk viden og klinik.

5.1.1. Teori

Tilegnelse af faglig viden

Formidling af kerneviden foregår enten som forelæsning ved underviser eller i dialog mellem kursist og underviser. Undervisningen vil være styret af underviseren, som i større eller mindre grad kan overlade initiativet til kursisten.

Målet for læringen vil primært være, at kursisten tilegner sig nyt stof og ny viden gennem underviserens formidling samt dialog mellem lærer og kursist om stoffet eller den sammenhæng, som den nye viden skal anvendes i. Denne del af læringen tilrettelægges som tilstedeværelsesundervisning.

5.1.2 Klinik

For at kursisten kan udvikle handlekompetence, tilrettelægges en del af specialiseringsmodulet som klinisk undervisning. Dele af specialiseringsmodulet vil være tilrettelagt på Dronning Ingrids Hospital samt på kystsygehusene, under forudsætning for at der er en klinisk vejleder.

Den kliniske del af specialiseringsmodulet planlægges og målrettes i forhold til målene for de enkelte fokusområder.

Kursistens læring er knyttet til det situationsbestemte i klinikken og finder sted under vejledning, hvor kursisten deltager i praktisk udøvelse af faget og reflekterer over sammenhængen mellem teori og klinik. Ved at reflektere lærer kursisten at begrunde handlinger ud fra en aktiv forholden sig til egne erfaringer og teoretisk viden.

For at vejlede og støtte kursisten i refleksionen, deltager en uddannet klinisk vejleder i dele af det kliniske forløb.

Mål for den kliniske del i 1. forløb af specialiseringsmodulet

Fokus er udvikling af grundlæggende kliniske færdigheder/handlekompetencer som forudsætning for selvstændig udførelse af thoraxundersøgelser.

Den kliniske undervisning finder sted på en billeddiagnostisk afdeling, hvor kursisten har mulighed for at få erfaring med selvstændig udførelse af thoraxundersøgelser. Endvidere har kursisten mulighed for, under vejledning, at blive introduceret til udførelsen af røntgenundersøgelser af skelettet og ultralydsundersøgelse af den abdominale region.

Den kliniske undervisning tilrettelægges sådan, at kursisten ved forløbets afslutning:


Selvstændigt kan udføre thoraxundersøgelser herunder

  • Identificere menneskets behov for omsorg og pleje i forbindelse hermed
  • Redegøre for valg af undersøgelsesteknik, undersøgelsesmetode og overvejelser i forhold til de strålehygiejniske principper i forbindelse med udførelsen af røntgenundersøgelsen
  • Redegøre for kriterier for bedømmelse af undersøgelsens radiografiske kvalitet
  • Redegøre for de mest almindeligt forekommende sygdomme i thorax og de tilhørende radiologiske fund
  • Kommunikere og samarbejde med patienter, pårørende og kolleger.

 

Under vejledning kan deltage i udførelsen af røntgenundersøgelser af skelettet herunder

  • Redegøre for anvendelse af røntgenfysikken i forbindelse med betjening af det anvendte røntgenapparatur
  • Redegøre for opbygning og funktion af det anvendte røntgenapparatur
  • Redegøre for de strålehygiejniske principper i forbindelse med udførelsen af røntgenundersøgelser.

Mål for den kliniske del i 2. forløb af specialiseringsmodulet

Fokus er udvikling af kliniske færdigheder/handlekompetencer som forudsætning for selvstændig udførelse af røntgenundersøgelser af skelettet og ultralydsundersøgelser af den abdominale region. Den kliniske undervisning finder sted på en billeddiagnostisk afdeling, hvor kursisten har mulighed for at få erfaring med selvstændig udførelse af røntgenundersøgelser af skelettet og assistere ultralydsundersøgelser af den abdominale region.

Den kliniske undervisning tilrettelægges sådan, at kursisten ved forløbets afslutning:

Selvstændigt kan udføre røntgenundersøgelser af skelettet, røntgenoversigter af fordøjelseskanal og urinveje herunder

  • Identificere menneskets behov for omsorg og pleje i forbindelse hermed
  • Begrunde valget af undersøgelsesteknik og undersøgelsesmetode
  • Redegøre for overvejelser i forhold til de strålehygiejniske principper i forbindelse med udførelsen af røntgenundersøgelsen
  • Redegøre for de mest almindeligt forekommende sygdomme i skelettet, fordøjelseskanal og urinveje og de tilhørende radiologiske fund
  • Vurdere undersøgelsens radiografiske kvalitet og redegøre for kriterierne for bedømmelse heraf
  • Kommunikere og samarbejde med patienter, pårørende og kolleger
  • Reflektere over egen praksis og begrunde sine handlinger ud fra teoretisk og praktisk viden.

Selvstændigt kan forberede patienter og apparatur til ultralydsundersøgelser af den abdominale region herunder

  • Identificere menneskets behov for omsorg og pleje i forbindelse hermed
  • Kommunikere og samarbejde med patienter, pårørende og kolleger om proceduren for undersøgelsen.


5.2. Rammer for afvikling af de kliniske forløb

Generelt

For at kunne deltage som praktiksted for det kliniske forløb, kobles en klinisk vejleder til røntgenafdelingen i de perioder, hvor der er kursister i afdelingen. Såfremt den kliniske vejleder ikke har en relevant røntgenbaggrund, kobles ligeledes en sådan medarbejder til afdelingen i de perioder, hvor kursisten følger den kliniske del af kurset.

I den kliniske del af specialiseringsmodulet deltager kursisten i gennemførelsen af så mange undersøgelser som muligt, og der ydes vejledning i forbindelse hermed således, at kursisten får mulighed for at tilegne sig de teoretiske forudsætninger.

Det kliniske uddannelsessted forsøger så vidt muligt at lade kursisten medvirke ved gennemførelsen af røntgenundersøgelser inden for det område, der er i fokus for den pågældende klinik. Det faktum, at en bestemt type af røntgenundersøgelser er i fokus, betyder dog ikke, at kursisten ikke kan medvirke ved gennemførelsen af andre typer af røntgenundersøgelser. Det er dog vigtigt, at uddannelsesstedet og kursisten er klar over, hvilke forudsætninger, der ligger til grund for denne medvirken.

Eksemplarisk vejledning

Vejledning af kursister i det kliniske forløb vil afhænge af kursist og afdeling. Men det er vigtigt, at den enkelte afdelings vejleder har klar­gjort et grundlag for vejledning, så der er sammenhæng i vejledningen for den enkelte kursist gennem hele det kliniske forløb. Det står den enkelte afdeling frit for at vælge pæda­gogisk reference i forhold til vejledning, men der er i bilag 1 beskrevet én opfattelse af vejledning blandt mange mulige.

Det anbefales, at der i den daglige afvikling af undersøgelsesforløb sættes tid af til, at den kliniske vejleder og kursisten kan gennemgå undersøgelserne. For at kursisten skal få mest muligt ud af dette, anbefales det, at der fra dag til dag laves aftaler om, hvilke undersøgelser kursisten skal koncentrere sig om at gennemføre, således at kursisten har mulighed for at forberede sig herpå.

Evaluering og samtaler

I klinisk undervisning er et af redskaberne i tilrettelæggelse af kursistens undervisning formelle samtaler og evalueringer. I begyndelsen af hvert klinisk undervisningsforløb mødes kursist og klinisk vejleder til en forudsætningssamtale, hvor kursisten præsenterer sine forudsætninger for den aktuelle periode. Forudsætningssamtalen munder ud i, at kursist og vejleder udformer en plan for, hvordan kursisten kan arbejde med at nå målene for perioden.

I slutningen af hver uge afholdes en samtale, hvor kursist og vejleder i fællesskab evaluerer den uge, der er gået med henblik på formulering af aktuelt standpunkt samt formulering af mål for den kommende uges læring.

Midt i forløbet præsenteres kursisten for den kliniske vejleders vurdering af det aktuelle standpunkt, og kursist og klinisk vejleder vurderer i fællesskab de muligheder, der er for kursisten, for at arbejde videre i forhold til målene for perioden.

Hele perioden afsluttes med en samlet evaluering af kursistens standpunkt i forhold til de mål, der er beskrevet for perioden.

5.3. Rammer for de perioder, hvor kursisten arbejder på hjemsygehuset

I kursusforløbet vil kursisten i 2 perioder af 2 ugers varighed, arbejde i sin funktion som sundhedsassistent på hjemsygehuset. Disse 2 uger er en del af kursusforløbet, hvor der stillet en klinisk vejleder til rådighed fra Dronning Ingrids Hospital, røntgenafdelingen.

6. Obligatoriske prøver og standpunktsbedømmelse

6.1. Prøver og standpunktsbedømmelse i 1. forløb

Der afholdes i 1. forløb følgende prøver:

En skriftlig prøve i faget røntgenfysik kombineret med faget radiografisk billeddannelse

Formålet med prøven er at bedømme om, og i hvilket omfang kursisten har opnået tilstrækkelig viden og forståelse for den del af fysikken og den radiografiske billeddannelse, der har særlig relevans for radiografien i udførelsen af hyppigt forekommende røntgenundersøgelser. Prøven er individuel og bedømmes bestået/ikke bestået. Prøven afvikles med intern censur.

En skriftlig prøve i faget strålebiologi/strålebeskyttelse

Formålet med prøven er at bedømme, om kursisten har opnået tilstrækkelig viden om strålebiologi og strålebeskyttelse samt forståelse for anvendelsen af denne viden. Prøven er individuel og bedømmes bestået/ikke bestået. Prøven afvikles med intern censur.

Standpunktsbedømmelse

I slutningen af 1. kliniske forløb på Dronning Ingrids Hospital, udarbejdes en standpunktsbedømmelse i forhold til målene for forløbet. Standpunktsbedømmelsen udarbejdes af den kliniske vejleder i røntgenafdelingen.

6.2. Prøver og standpunktsbedømmelse i 2. forløb

Der afholdes i 2. forløb følgende prøver:

Praktisk/teoretisk prøve i røntgenafdelingen

Prøven består af både en klinisk og en teoretisk del og afvikles på Dronning Ingrids Hospital. Den kliniske del strækker sig over 1-2 undersøgelsesforløb, hvor vejleder/eksaminator og censor følger kursisten.

Kursisten redegør kort for patienternes situation og for planlægning af undersøgelsesforløbene i forhold til patienterne. Kursisten udfører selvstændige handlinger svarende til målene for den kliniske undervisning i forløbet. Herefter har kursisten 15 minutter til egen disposition, hvor kursisten gennemgår undersøgelsesforløbene og redegør og begrunder sine handlinger i forbindelse hermed. Herefter har eksaminator 30 minutter til at eksaminere i det praktiske og teoretiske grundlag for afviklingen af undersøgelsesforløbene. Prøven afvikles med ekstern censor og bedømmes bestået/ikke bestået.

 

6.3. Bevis for gennemført uddannelse

Peqqissaanermik Ilinniarfik udsteder bevis på bestået uddannelse som røntgenassistent. Uddannelsesbeviset udarbejdes af Peqqissaanermik Ilinniarfik.

 

6.4. Sygeeksamen

En elev, der er fraværende fra en prøve på grund af sygdom eller anden uforskyldt årsag, kan indstilles til sygeeksamen. Sygdom skal være dokumenteret ved en erklæring fra en læge.

Meddelelsen om sygdom gives til Peqqissaanermik Ilinniarfik inden tidspunktet for prøven, og lægeerklæringen skal afleveres indenfor tre dage. Hvis meddelelsen om sygdom ikke gives rettidigt, betragtes det som første prøveforløb. Peqqissaanermik Ilinniarfik tilrettelægger sygeeksamen under hensyntagen til kursisten og de praktiske muligheder.

Hvis sygdom betinger, at kursisten ikke kan aflevere de obligatoriske skriftlige opgaver rettidigt, ændres afleveringsfristen efter aftale med Peqqissaanermik Ilinniarfik. I hvert enkelt tilfælde tages der stilling til, om der skal afleveres en lægeerklæring.

Betinger sygdom, at kursisten ikke kan gennemføre 10 pct. af klinikperioden svarende til 3 arbejdsdage, skal sygdom dokumenteres ved en erklæring fra en læge. Der tages efterfølgende i hvert enkelt tilfælde stilling til, hvorvidt der er behov for en forlængelse af praktikperioden.

Peqqissaanermik Ilinniarfik afholder udgifterne til lægeerklæring.

6.5. Omprøve

Såfremt en kursist ikke består en prøve, gives der mulighed for, at kursisten kan genindstille sig til prøven yderligere 2 gange.

1. omprøve tilrettelægges efter det ordinære forløb og under hensyntagen til, at kursisten skal have mulighed for at modtage vejleding og forberede sig til prøven. De nærmere betingelser aftales med uddannelsesinstitutionen.

Består en kursist ikke 1. omprøve gives mulighed for, at kursisten kan indstille sig til 2. omprøve.

Tilrettelæggelsen af 2. omprøve aftales med uddannelsesinstitutionen.

En elev, der ikke består de obligatoriske skriftlige opgaver, har mulighed for at udarbejde en ny evt. med udgangspunkt i den ikke bestående opgave.

En elev, som ikke har bestået standpunktsbedømmelsen ved afslutningen af det 1. kliniske forløb, kan få forlænget klinikforløbet yderligere to gange. Klinikforløbet tilrettelægges af praktikstedet og Peqqissaanermik Ilinniarfik ud fra en individuel bedømmelse.

 

6.6. Klageadgang

En elev kan indgive skriftlig og begrundet klage over afgørelser truffet af skolen inden 4 uger efter modtagelsen.

En elev kan ligeledes indgive skriftlig og begrundet klage til skolen vedrørende forhold ved prøver og praktikopgaver. Klager over sådanne skal indgives inden 8 dage efter, at bedømmelsesresultatet er meddelt den pågældende.

Eleven skal i sin klage præcisere og begrunde klagepunkterne. Begrundelsen kan vedrøre

  • prøvegrundlaget, herunder vejledning og de stillede spørgsmåls eller opgavers forhold til uddannelsens mål
  • prøveforløbet og
  • bedømmelsen.

Peqqissaanermik Ilinniarfik behandler klagen. Hvis klagen ikke tages til følge, videresender

Peqqissaanermik Ilinniarfik klagen til behandling i bestyrelsen.

Bestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.