Studievejlederne giver vejledning om:

  • Uddannelsernes indehold og uddannelsesforløbenes opbygning
  • De arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige muligheder uddannelserne giver
  • Hvilke krav der stilles til dig som elev
  • Hvilke kvalifikationer du skal have for at blive optaget
  • Faglige eller personlige ting du har brug for at drøfte, når du er startet på uddannelsen
  • Studieteknik, såsom læse- og skriveteknik
  • Samtale om personlige og faglige problemer af betydning for uddannelsen.

Hvis du har personlige forhold, som giver problemer i forhold til uddannelsen, kan studievejlederne endvidere henvise dig til psykologisk studenterrådgivning.

Studievejlederen for sygeplejestudiet afholder obligatoriske personlige samtaler med de sygeplejerskestuderende på 1. og 3. semester. Samtalerne tager udgangspunkt i den studerendes trivsel på studiet.

Studiebesøg

Skoleklasser har mulighed for at få en rundvisning på skolen efter aftale med studievejlederen.

Her kan eleverne:

  • se skolen
  • få et indtryk af uddannelsernes forskellige fag og vores måde at undervise på
  • få et indtryk af arbejdet indenfor social- og sundhedssektoren og hvilke kvalifikationer dette kræver

Uddannelsesmesser på kysten

Studievejlederne deltager på uddannelsesmesserne på kysten; I Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Aasiaat.
På messerne kan du blandt andet høre om vores uddannelser og optagelseskrav, uddannelsesstart og ansøgningsfrister.