Peqqissaanermik Ilinniarfik udbyder atter i 2017 uddannelsen som misbrugsnøgleperson i samarbejde med Allorfik.

Bemærk at uddannelsen foregår i Sisimiut på Sømandshjemmet.


Formål:
Efter deltagelse i uddannelsen kan du fungere som lokal nøgleperson omkring hjælp til personer med misbrug.
Som misbrugsnøgleperson er du uddannet til at se og opdage de forskellige former for misbrug og til at motivere til behandling samt udbrede kendskabet til behandlingssystemet i Grønland.
Efter uddannelsen kan du derfor fungere i din egen organisation som hjælper til at misbrugere får den hjælp, de har behov for.

Misbrugsnøglepersonuddannelsen henvender sig til:
Alle faggrupper, der sidder i sundhedsvæsenet, på en uddannelsesinstitution eller i en kommunal forvaltning.
Både ansøgere med en erhvervsfaglig uddannelse og med en bacheloruddannelse kan optages på misbrugsnøglepersonuddannelsen.
Deltagere med en mellemlang videregående uddannelse inden for det socialfaglige, pædagogiske eller sundhedsfaglige område kan efterfølgende fortsætte på misbrugsbehandleruddannelsen. Andre professionelle vil efter personlig vurdering også kunne tilbydes optagelse på misbrugsbehandleruddannelsen.

Praktiske forhold:
Misbrugsnøgleuddannelsen består af 2 sammenhængende moduler, der afvikles fra søndag den 29. oktober til den 10. november på Sømandshjemmets konferencelokaler i Sisimiut.
Deltagelse på modulerne er gratis. Der vil være forplejning (formiddag, frokost og eftermiddag) på alle kursusdage.

Deltagere skal selv bestille og betale for rejser og ophold.

Ansøgningsfrist:  30. september 2017.

Yderligere information:
Yderligere information kan indhentes hos områdeleder Else Thygesen, e-mail: ethy@nanoq.gl tlf.: 349382.

Kursusdata

  • Id: Misbrugsnøgleperson Sisimiut

Kursusevents

  • Sted:
    Sisimiut
  • Periode:
    29.10.2017 - 10.11.2017
  • Frist:
    30.09.2017
  • Varighed: 11 dage
    Pladser: 15 (14 Tilbage)
    Tilmeld